Sorsele (AI:9 sid 244): På okänd ort 1880-11-30. FT 1900 Nesna bosatt som gardbruger i Tverlien Nesna.

Ranens Tidende, 19 februar 1908 (side 1):
Karl Jonassen Tverlien er en mand, som ikke saa let findes make til pa trakterne heromkring. Hans navn fortjener at bli offentlig kjendt, og jeg vil derfor fortælle lidt om ham her. Karl Jonassen og hans familie er svenske lapper, og det er nu omtrent 20 aar siden, de kom fra Sverige og hid til Bardal og fik en husmandsplads under gaarden Lagli. Pladsen, Tverlien, var bare lyngtuer, og foruten lyng og mose mellem de store tuer var der en og anden sten, men ellers ikke et grønt græsstraa. Men Karl Jonassen saa det ikke "olikt" at sætte sig ned der. Han fik sig en gammel stue for en ganske billig pris og førte den op paa et sted i Tverlien, hvor kalkberget stikker op af jorden. Saa tog han straks fat med at vælte om lyngtuerne, og han saadde lidt korn og satte en del poteter, saa han hadde da lidt at greie sig med et stykke utover den første vinteren. Om vinteren var han saa "leiekar" paa garnbruk til Lofoten, saa han ved fiskets slutning fik den sedvanlige "leikarshyre". Men han hadde ogsaa 2 kjør staaende paa baasen, og for disse "aannet" han i fjeldet et stykke bortenfor Nonsvatnet, ca. 5 fjerdinger borte, og saa drog han høiet hjem paa en kjelke paa vinterføre.
Slik gikk det de 5-6 første aarene: han grov og arbeidet i Tverlien og aannet i fjeldet til sine 2 kjør og et par-tre sauer, som han ogsaa hadde faat til, og foruten dette gjorde sin "plikt" paa gaarden en ca. 3 uker om sommeren og fik ogsaa tid til aa bryte op "nyland" til baade bønder og husmænd omkring i bygden samtidig med, at han ogsaa svaret sin plikt til Bardals-veien, som ogsaa var under nybygning ved de tider.
Saa opdaget han, at han ikke fik det gagn af gjødselen, som han hadde paaregnet. Fjøset stod nemlig ogsaa paa kalkberget, og det berget hadde mange og dype revner, og i de revnerne forsvandt gjødselen.
Saa hentet han sten langveisfra og muret sig saa et stenfjøs og syllmur til stue paa en ny grund. Stuen var gammel og skrøpelig, saa han maatte faa en hel del nyt tømmer, da han saa endelig engang skulde flytte husene. Det arbeidet blev han færdig med paa en sommer, og nu har han vakkert græsland nedover der, hvor unnasigt fra husene løper.
Nu er 8 maal af Tverlien vakkert england, og foruten dette avler han i en anden kant av pladsen, Unnlændet kaldes det, sine 30 tønder poteter om høsten samt en del korn.
I de værste knipetakene har han naturligvis været nødt til at opta lidt laan, men nu er han gjældfri mand og har opdraget 6 barn og i de sidste 5-6 aarene ogsaa havt en sykelig, arbeidsudyktig kone.
Alt dette land, Tverlien og Unnlændet til sammen - det utgjør vel omtrent 14-15 maal - har nu Karl Jonassen med sine 2 næver og spaden og sin gode arbeidskrop skapt om til nyttig og frugtbringende land, mens det før ikke var andet end bare "skrapland" altsammen. Og saa har han svaret sin plikt til opsidderen hvert aar.
Nu har han sluttet med aanningen i fjellet, da pladsen gir ham sine gode 3 "kufor" foruten det, han avler af korn og poteter. Lofoten har han sluttet med, og i det sted driver han med rypefangst utover vinteren. Han fortæller selv, at her (forts. side2.) en vinter fanget han ryper for kr. 80.00 paa den tid, folk pleier at være paa Lofot-fiske. Det var adskillig bedre end den leikarshyre, man har pleiet at faa i det sidste i Lofoten.
Hvem maa ikke beundre en saan mand som Karl Jonassen, naar man hører, at han i aarenes løp foruten at ha oparbeidet næsten hele sin plads bare med spaden ogsaa har brudt op ca. 30 maal "nyland" og grøftet op omtrent 4000 meter veier til andre bønder og husmænd i bygden! - Karl Tverlien er nu en mand paa ca. 65 aar, og jeg kan ikke se nogen synderlig forandring paa ham i de 16-17 aar, jeg har været borte fra bygden. 2 af barnen er nu borte, den ene gift, den anden i tjeneste. 3 er hjemme, den ene delvis borte, delvis hjemme. -
Kan nu nogen fortælle mig om en anden husmand i Nordlands amt, som staar paa jevnhoide med Karl Tverlien som nybrotsmand, saa vil det være morsomt at høre hans saga.
N. L.

Gift 1876-12-03 i Sorsele med
Brita Katarina Clemetsdotter, född 1853-12-30 i Gran, Sorsele, död 1910-05-27 i Langli Nesna, Norge. Bosatt i Tverlien Nesna, Norge. Begravd Nesna 1910-07-09.

Barn:
Marie Kristine Karlsdotter, född 1877-06-01
Anna Charlotta Birgitta Karlsdotter, född 1880-04-28
Julianna Lovisa Karlsdotter, född 1882-10-01
Oskar Karl Ludvig Karlsson, född 1888
Johan Valfred Karlsson, född 1895-03-22
Hermann Laestander Karlsson, född 1898-05-22