Historihke
Noerhterïjhki Saemienraerie, mij lij Utsjokesne, njoktjen asken jaepien 1972 nænnoesti kultuvrejarngem Aarbortese tseegkedh.
Golken 18.b Tilsynsrådet jïh Saemienskuvlen eejhtehraerien barkoemoenehtse åvteprosjektese beetnehvierhtieh ohtsin, guktie edtjin soejkesjdih guktie beetnehvierhtieh kultuvrejarngen tseegkemasse åadtjodh.
Ektietjåanghkosne voerhtjen 24. b 1975, gusnie Tilsynsrådet, Eejhtehraerien barkoemoenehtse jïh Helgelaanten Saemiej Saervie lin mealtan, dellie barkoemoenehtsem tseegkin mij edtji kultuvrejarngine barkedh. Daennie moenehtsisnie lin: Gaebpien Odd (Odd Kappfjell), Jaahkenelkien Aanna (Anna Jacobsen) jïh Lars Dunfjeld. Moenehtsen raeriestimmie, mij golken asken 1976 åvtese bïejesovvi, våaroeminie sjïdti guktie kultuvrejarngem hammoedidh dovne arkitektuvren mietie jïh mej ulmiej mietie dam kultuvrejarngen båetije biejjide stuvredh.
Åajvaladtjh dam raeriestimmiem beetnehvierhtiejgujmie dåarjoejin - Staate, fylhke jïh tjïelth. Njoktjen asken jaepien 1980 Nöörjen kultuvreraerie 650 000 kråvnah prosjektese vedti, jïh jaepien 1981 dellie 1 000 000 kråvnah vielie lissiehti. Nordlaanten fylhke 20 % ... meeksi. Åarjel-Helgelaanten tjïelth aaj beetnegh laeviehtin. Aarborten tjïelte gööthsijjiem - geajnoem, tjaetsiem jïh kloahkem - öörni.
Sïjti Jarnge giesien 1982 tseegkesovvi. Njoktjen asken 1984 dellie debpelen dahkoe riejries, guktie åadtjoejin gåatan tjaangedh, dellie goh Nordlaanten fylhken saemien kultuvrekonferanse daesnie öörnesovvi. Åasa lij dellie 31.12.1985 4.516.132 kråvnah - badth ij lin gaajhkh tjïehtjelh aanje gaervies. Sïjti Jarngen heevehtimmie lij giesien jaepien 1987, gusnie staate, fylhke jïh Helgelaanten tjïelth lin mealtan.
Sijjie
Helgelaante lea saemien dajve gusnie saemieh iktegish vyöseme. Eeremes daejnie dajvine...Kultuvremojhtesh, sijjienommh jïh saemien aerpie tjarki nænnoestieh saemiej leah nænnoes maadtoeh daejtie dajvide. Bijjelen 1800-jaepiej raajan gellene lehkesne saemieh dah mah lin jeenemes daejnie dajvine. 1850-jaepiej mænngan dah båantah jih gaertenh varki læssanin - goh dah böötin diekie juhtien.
Båatsoe saemien identiteetem Helgelaanten dajvesne guadta - jilhts jïjnjh saemieh industrijesne-jïh service-jïeleginie barkieh. Saemien kultuvre eeremes båatsosne vååjnoe - goh gïele, duedtie jïh saemien vuekieh- voeth guktie gåårvedidh. Båatsoe dïhte mij garre daatjaldehtemem dåastoehtamme, dannasinie båatsoe saemien gïelen jïh kultuvren aevlierginie gohtje.
Ij leah rovnege Aarborten tjïelte faalije tjïeltine Sïjti Jarngese sjïdti. Tjïelten lea sjïere eatneme - gogkoe saemieh dovletji baelijste orrijamme guktie saemien kultuvremojhtesh nimhtie vååjnesasse båetieh. Dovne daebpene båatsoe eeremes saemien gïele-jïh kultuvreguedtije, badth dah gïeh gaertenem röönjin lin aaj saemien maadtojste.
Hattfjelldal lea Aarborte saemien. Nommeste maahta guarkedh daebpene aareh gïjre jïh buerie gåatome bovtside gïjrege.
Sïjti Jarnge diekie Aarbortese tseegkesovvi, jåhkoe Gaske-Nöörjen saemienskovle/Sameskolen for MIdt-Norge lea Aarbortesne jaepien 1952 raejeste joe orreme. Dah göökte institusjovnh gelkieh ektese vyökedh jïh sinsitniem viehkiehtidh jïh dåarjodh.
